Bachs Boligrådgivning logo

Køberrådgivning

Jeg er tidligere ejendomsmægler, jurist og køberrådgiver og har stor erfaring med ejendomshandler. Det giver dig et stærkt fagligt grundlag og tryg rådgivning gennem hele processen.
1

Underskrift af købsaftalen

Købsaftalen underskrives, og mægler sender handlens dokumenter til mig.
2

Rådgivning og gennemgang

Jeg gennemgår dokumenterne, rådgiver dig og sender forbehold til mægler.
3

Forhandlingsfase og endelig handel

Jeg håndterer dialogen, indtil der er enighed, og handlen gøres endelig.
4

Berigtigelse af handlen

Jeg hjælper med skøde, refusionsopgørelse og afslutning af handlen.

Hvorfor have en køberrådgiver?

Når du køber bolig, træffer du en af livets største økonomiske beslutninger. Med en køberrådgiver får du et grundigt og oplyst grundlag for din beslutning, så du ikke overser forhold i handlen, som kan få betydning senere.

Jeg gennemgår handlens dokumenter, gør dig opmærksom på de forhold, du bør være særligt opmærksom på, og hjælper dig med at forstå, hvad du reelt siger ja til. Det giver dig bedre overblik, større tryghed og et stærkere grundlag for at tage stilling til købet.

Sælgers ejendomsmægler varetager sælgers interesser. Som køberrådgiver har jeg kun fokus på dine interesser. Hos mig er det samtidig kun mig, du har kontakt med gennem hele processen, så du får en personlig, sammenhængende og tryg rådgivning fra købsaftalen underskrives, til handlen er gennemført.
Heidi Bach tilbyder Køberrådgivning
Køberrådgivning hos Heidi Bach

Sådan foregår køberrådgivningen

Her kan du se, hvordan en køberrådgivning typisk forløber – fra købsaftalen underskrives, til handlen er endelig og berigtiget.

Købsaftalen underskrives af dig og sælger med forbehold for rådgivers godkendelse og evt. din banks godkendelse.

Du meddeler sælgers ejendomsmægler, at jeg er din boligrådgiver, eller du har meddelt dette inden købsaftalen udarbejdes.

Sælgers ejendomsmægler orienterer mig om købsaftalen er underskrevet, og fremsender mig handlens dokumenter.

Jeg laver en grundig gennemgang af handlens dokumenter.

Jeg udarbejder et rådgivningsbrev til dig og et udkast til en forbeholdsskrivelse (til sælger).

Vi afholder et rådgivningsmøde, om alle de relevante forhold i handlen.

Jeg tilretter forbeholdsskrivelsen efter dine ønsker og behov, og sender den til sælgers ejendomsmægler.

Alternativt kan jeg annullere handlen for dig, hvis du ønsker dette.

Sælger skal nu forholde sig til vilkårene i min forbeholdsskrivelse.

Sælger kan vælge at acceptere vilkårene i forbeholdsskrivelsen – eller at afvise vilkårene.

Typisk vil sælger afvise visse af vilkårene og acceptere andre af vilkårene. Derved opstår der en forhandlingsfase.

Jeg varetager al korrespondance og forhandling i denne fase.

Når der er opnået enighed om handlens vilkår mellem dig og sælger, gør jeg handlen endelig.

Efter handlen er erklæret for endelig skal handlen berigtiges.

Den, der berigtiger handlen, udarbejder og tinglyser skøde, udarbejder evt. refusionsopgørelse og frigiver købesummen til sælger.

Jeg bistår dig i også forbindelse med berigtigelsen og yder rådgivning i denne del af processen.

Ejendomsmægler er sælgers mand

Der indgår relativ mange dokumenter i en ejendomshandel, og de kan alle sammen indeholde informationer, der får betydning for dit køb og dit liv fremadrettet.

Sælgers ejendomsmægler skal alene rådgive sælger og må alene varetage sælgers behov og interesser. En formidlende ejendomsmægleren skal dog give en køber de oplysninger, som er af betydning for handelen og dens gennemførelse.

Alligevel har jeg mange gange som køberrådgiver oplevet mangelfulde købsaftaler og salgsopstillinger med mange fejl, undladelse og manglende dokumentgrundlag. Sager hvor ejendomsmæglere ikke har opfyldt deres undersøgelsespligt eller oplysningspligt over for køber.
Heidi Bach tilbyder Køberrådgivning
Heidi Bach portrætbillede

Jeg er din personlige rådgiver

Det er derfor vigtigt, at du har din egen uvildige juridiske rådgiver, som foretager en grundig gennemgang af handlens dokumenter, og som kan opdage fejl og mangler i aftalegrundlaget.

En uvildig juridisk rådgiver kan fortælle dig, hvilke ting i en ejendomshandel, du skal have fokus på og være opmærksom på. Jeg kan ikke træffe dine beslutninger, men jeg kan give dig et oplyst og korrekt grundlag af træffe din købsbeslutning på. På den måde overser du ikke vigtige detaljer i aftalen, og du undgår ubehagelige overraskelser, når det er for sent.

Er der uklarheder i aftalegrundlaget eller deciderede fejl eller mangler, vil jeg naturligvis kvalificere dette over for dig og over for sælgers ejendomsmægler/sælger.

Din rådgiver gennem hele processen

Jeg har varetager selv alle opgaver i hele handlens forløb, og derfor vil jeg være din personlige rådgiver gennem hele processen, lige fra underskrift af købsaftale til handlen er gennemført og afsluttet.

Det vil derfor kun være mig, du kommer til have dialogen med.
Heidi Bach tilbyder Køberrådgivning
Heidi Bach portrætbillede

Har du spørgsmål?

Bachs Boligrådgivning logo
Grundig køberrådgivning, skøder og tinglysning med fokus på tryghed, overblik og personlig rådgivning.
Bachs Boligrådgivning ApS © 2026 • Alle rettigheder forbeholdes.