Jeg har stiftet Bachs Boligrådgivning ApS, fordi jeg ønsker at tilbyde køberrådgivning af høj kvalitet. Jeg har ikke ambition om, at jeg skal være den største eller være den billigste på markedet, til gengæld har jeg en ambition om at yde mine kunder en grundig rådgivning af høj kvalitet.
Jeg har en høj faglig stolthed og integritet. Jeg har været de steder, hvor der presses for mange sager igennem, så det først og fremmest bare skal gå stærkt. Hvor sagerne kommer som perler på en snor, og hvor det allermest handler om at få gjort handlerne endelige, så man kan komme videre til næste sag.
Sådan et produkt ønsker jeg ikke at lægge navn til. Jeg ønsker at have hjertet med i mit arbejde og i min rådgivning. Hos mig er kunder unikke, og ikke blot et sagsnummer i en lang række af sager. Jeg vil gerne give mine kunder en personlig behandling hele vejen gennem processen. Derfor har jeg ingen ansatte, så er du kunde hos mig, er det kun mig, du kommunikerer med, uanset om det er inden underskrift af købsaftalen, i rådgivningsfasen eller handlen er endelig eller om det er et skøde i en privat handel, du har sprøgsmål til.
Med venlig hilsen
Heidi Bach, Cand.jur.
Bachs Boligrådgivning ApS
